Gestaltterapi:
AT BLIVE ÉT MED DIG SELV
De
grundlæggende antagelser i gestaltterapien er, at vi fødes
som sunde og åbne skabninger, men på grund af
frustrationer, som vi som spæde og børn kommer ud for,
udvikler vi forskellige kontakt-stile, som kan ses som en
beskyttelse eller forsvar.
Disse
kontaktstile har hjulpet os til at overleve da vi var små,
men kan være en hæmsko i vores voksne liv, hvis vi ikke er
opmærksomme på hvordan vi bruger dem.
Gestaltterapien undersøger klientens kontakt-stile og
tilbyder en anden måde at være i kontakt på.
Menneskesynet i gestaltterapien er, at mennesket er i
udvikling hele tiden, og at vi bliver til i samværet med
andre mennesker. Man er altså ikke “dømt på
forhånd” af en svær barndom. Organismen er
selvregulerende og tilstræber balance.
I Gestaltterapi vil du arbejde med at skærpe din
opmærksomhed både indadtil i forhold til følelser og
kropsfornemmelser og udadtil
Gestaltterapi handler om at tage ansvar for dine følelser
og behov.
Når du er opmærksom på, hvordan du har det, og hvad der
sker i omgivelserne, kan du være i autentisk kontakt. Dette
muliggør en opfyldelse af følelsesmæssige behov og en
tilværelse i overensstemmelse med dén, du virkelig er.
Terapi-lokalet er et trygt sted at mærke dig selv. Ingen
kommer til skade, når du bliver vred og ingen føler skyld,
hvis du bliver ked af det. Her er det OK at være den, du
er:
“Først
når du bliver hvem du er, sker forandringen.”